Betydning af ordet “Klinge”

Ordet klinge refererer til den skarpe del af et blad, et sværd eller en anden skærende genstand. Det kan også henviser til lyden af metal, der slår mod noget, eller lyden af en stemme eller musikinstrument. Klinge kan også beskrive en skarp eller klar tone.

Eksempler på brug

Klinge af et sværd skar gennem luften.
Hans stemme havde en klinge af autoritet.
Jeg hørte lyden af en klinge, der blev slæbet hen ad stenen.
Han gik med en klinge i hånden for at skære frugt.
Der var en smuk klinge i hendes stemme, når hun sang.
Det gamle ur havde en klinge af sølv.
Klingen på den nye kniv var utrolig skarp.
Han blev betaget af klingerne på de gamle sabler.
Der var en flot klinge på hans nye golfkølle.
Klingen på sakseskægget var slidt.
Klingen på høvljernet var blevet sløv.
Med et sving skar klingen igennem rebet.
Lyden af klingende glas fyldte rummet.
Klingen på savklingen skulle skiftes ud.
Det var som om klingerne på knivene dansede i sollyset.
Klingen af de to sværd skar mod hinanden.
Hun elskede lyden af en klinge, der skar igennem træet.
Der var en sølvklinge på det fine bestik.
Lyden af en klinge på balalajkaen fyldte festlokalet.
Han undersøgte klingerne på de gamle barberknive.

Synonymer

Skære: At skære noget over med en skarp genstand.
Blad: Det skarpe, flade metalstykke på en kniv.
Æg: Det skarpe punkt på et våben eller værktøj.

Antonymer

Blunt: Ikke skarp eller skærende
Dump: Uden skarphed eller spids
Slør: Ikke skærpet eller skarp

Etymologi

Ordet klinge stammer fra det gamle nordiske ord klingr, som betyder en skarp kant eller en skærende lyd. På dansk refererer klinge til en skarp del af et redskab eller et våben, såsom en kniv eller et sværd, der skærer eller skærer igennem noget.

baret • disponeret • hoved • sindstilstand • metode • fysiognomi • delta • teknokrati • bekymret • indbakke •